På dette hold er der plads til både leg, bevægelse og nærvær mellem barn og voksen. Vi bruger sanglege, motoriske øvelser, tumlebane og forskellige aktiviteter, der styrker barnets kropsbevidsthed, balance og bevægelsesglæde.
De voksne deltager aktivt gennem hele timen og kan forvente at få pulsen lidt op og sved på panden. Vi løfter, danser, kravler, hopper og leger sammen – altid med udgangspunkt i barnets alder og niveau.
Vi hjælpes ad med at bygge og afprøve forskellige legebaner, så børnene får mulighed for at udforske kroppen og bevæge sig på mange forskellige måder.
Alle deltagere skal være omklædt til aktivitet. Medbring gerne praktisk tøj og bare tæer eller indendørssko med god bevægelighed.
Kom og vær med til en hyggelig og aktiv time, hvor det vigtigste er fællesskab, leg og bevægelse sammen med dit barn
Vi deltager i:
Juleopvisning d 12/12 - 26
Hjemmeopvisning d 10/4 - 27